Marie Davidsen-Nielsen
  • Forside
  • børnepsykolog københavn
  • Min profil
    • Artikler
  • supervision
  • kontakt & Priser
    • Priser

Børnepsykolog København 


Jeg har arbejdet med børn og familier siden jeg blev uddannet psykolog i 2004 og er specialistuddannet i klinisk børne og ungepsykologi. Jeg har omfattende erfaring med at hjælpe børn terapeutisk samt med forældresamtaler/rådgivning. 
Mit specialeområde er børn med:
-angst, stress, tristhed,
-problemer i skolen eller dagsinstitution
-adfærds- og vredesproblemer,
-uro og reguleringsproblemer
-overtilpassede eller tilbagetrukne børn
-sygdom hos barnet selv eller i familien

-børn med udfordringer i  familien fx på grund af stress, skilsmisse, søskendekonflikter mm.
-problemer i forhold til tilknytning bl.a. i forbindelse med adoption
-Traumebehandling
-krise og sorg
Picture
Kontakt mig nu
Min psykologpraksis ligger centralt på Østerbro i København. I er velkomne til at kontakte mig for en drøftelse om et eventuelt forløb hos mig.
Mobil: 53 70 13 04 
Mail

Hvornår skal et barn til psykolog​

.Alle børn kan have vanskelige perioder, hvor de kæmper med tristhed, ængstelse eller vrede. Disse følelser er naturlige del af livet, men når de bliver vedvarende og begynder at påvirke barnets daglige trivsel, kan det være tid til at overveje professionel hjælp. Tegn som markante ændringer i adfærd, vedvarende bekymringer, problemer med at sove eller spise, vanskeligheder i skolen, eller mangel på interesse ift. tidligere nydte aktiviteter kan være indikationer på, at et barn kunne have gavn af psykologisk støtte. Mit mål er at tilbyde et trygt rum, hvor dit barn kan udforske sine følelser og lærer strategier til at håndtere dem. 

Legeterapi i københavn med børn

Jeg tilbyder legeterapi i form at bl.a. theraplay og sandplay (se filmene længere nede) for børn der  har svært ved at udtrykke sig verbalt. Legeterapi er nænsom, sanselig og kropslig måde at styrke selvværdet, få ro i nervesystemet, forløse traumer og komme i kontakt med følelser der er svære at sætte ord. 
Picture

Hvad kan en børnepsykolog hjælpe med ?

Som børnepsykolog har jeg mange års erfaring og mange års specialiseret uddannelse i at undersøge og forstå hvad børns reaktioner kan omhandle og sætte ind med den rette hjælp. I nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt at rådgive forældrene, i andre tilfælde vil det være at påbegynde et terapeutisk forløb med barnet alene eller med barnet og forældrene sammen. Formålet er at barnet får det bedre og at forældrene bliver bedre til at forstå, rumme og støtte barnet på en hensigtsmæssig måde. Med børn vil man ofte ikke kun samtale, men også bruge kreative og legende metoder til at forstå og hjælpe barnet til bedre trivsel. 

Sådan kan terapi med børn hjælpe

I mit arbejde er jeg meget optaget af at hjælpe børn med at føle sig mere trygge og selvsikre, både i forhold til sig selv og i deres kontakt  med andre. Gennem en kombination af samtaleterapi og legeterapi skaber jeg et sikkert miljø, hvor børn kan udtrykke sig frit og dele deres tanker og bekymringer. Mit mål er at styrke børnenes selvværd og give dem værktøjer til bedre at forstå og navigere i deres følelser. Dette kan gøre en væsentlig forskel i deres daglige liv. Legeterapi, herunder metoder som sandplay og theraplay, er en central del af mit arbejde.
Legeterapi tilbyder en skånsom og intuitiv måde for børn at kommunikere på. Gennem kreativitet og leg kan de behandle vanskelige eller traumatiske emner uden at føle sig overvældede. Ved at bruge legetøj/symboler som et middel, kan barnet genopleve og bearbejde udfordringer i sit liv, som måske er tunge at bære og som kan hindre deres sociale og emotionelle udvikling. En væsentlig del af et legeterapeutisk forløb er også inddragelse af forældrene i samtaler om barnets velbefindende i hverdagen. På den måde sikres det, at barnet også udenfor terapirummet får støtte på en måde, der fremmer dets udvikling.

Hvordan hjælper man børn med angst ? 

Angst manifesterer sig i mange former, herunder præstationsangst, separationsangst, generaliseret angst, socialangst, frygt for sygdom, samt specifikke fobier såsom flyveangst eller frygt for visse dyr, eksempelvis edderkopper. Denne komplekse tilstand er ofte et resultat af en kombination af genetiske, temperamentmæssige og sociale faktorer.
I min tilgang til at hjælpe børn med angst, lægger jeg vægt på en dybdegående forståelse af de bagvedliggende årsager. Dette indebærer et tæt samarbejde med både barnet og forældrene for at afdække, hvad angsten repræsenterer. Det er ikke ualmindeligt, at en ubalance i barnets hverdag, såsom udfordringer i skolen eller derhjemme, spiller en nøglerolle. Identifikation og mulig tilpasning af disse faktorer er ofte et vigtigt skridt.
Behandlingsstrategien tilpasses barnets alder og individuelle behov. For yngre børn kombinerer jeg ofte forældresamtaler med legeterapi, en tilgang, der tillader børnene at udtrykke og bearbejde deres følelser gennem leg. For ældre børn kan kognitiv terapi være særligt effektivt. Denne metode fokuserer på at udvikle barnets evne til at identificere, udfordre og ændre negative tanker og følelser til mere realistiske og konstruktive perspektiver.
Forældrenes rolle er som nævnt central i hele behandlingsforløbet. Ved at udstyre både barnet og forældrene med de nødvendige værktøjer og strategier, arbejder vi sammen mod et fælles mål: at håndtere og mindske angsten, så barnet kan føle sig mere fri og afbalanceret. 

Hvordan hjælper man børn med stress ?

Stress hos børn kan vise sig på mange måder, men typisk kan der være tale om urolig og kaotisk adfærd, tankemylder, modstand mod forandring, kropslige symptomer som ondt i maven eller hovedpine, søvnproblemer eller spiseproblemer. Stress hos børn kan ligesom hos voksne omhandle mange forskellige ting, men en fællesnævner er at udfordringerne i barnets liv, eksempelvis skole/dagsinstitution og hjemmet, overstiger det barnet kan magte.  Jeg arbejder med stress ved sammen med barnets forældre at analysere barnets situation for at blive bevidst om hvad det er der stresser barnet. Formålet er sammen med forældrene og muligvis institutionen at lave de ændringer der skal til for at barnet får balance igen. Desuden kan legeterapi og kropslige øvelser (bl.a. mindfullness og vejrtrækningsøvelser) hjælpe mange børn til at komme i bedre balance. 

Hvorfor regredierer børn ?

Børn regredierer fordi der er noget der er for meget for dem. Når der er noget børn ikke magter er det en normal strategi at gå tilbage i udvikling, hvor der er større chance for at de voksne vil tage sig af en. Når børn igen har genvundet fodfæstet og fået ro i nervessystemet vil de begynde at opføre sig alderssvarende igen. Typiske faser og situationer hvor børn vil regrediere er ved problemer i familien fx skilsmisse eller dødsfald eller problemer i dagsinsitution/skole hvor barnet bliver mere udfordret end det kan magte. Udviklingsfaser i livet som det at blive storebror eller lillesøster kan også få børn til at regrediere. 



Sandplay

 Theraplay 

Spædbarnsterapi

Kan man få tilskud til børnepsykolog


Hvis man er medlem af sygesikringen Danmark kan man meget ofte få tilskud til en børnepsykolog. Ligeledes kan man ofte få behandlingen betalt hvis man har en privat sundhedsforsikring. Man skal dog tjekke med sin forsikring hvor mange timer man kan få bevilliget og om man selv kan vælge psykolog. Desværre kan man ikke få bevilliget en privat børnepsykolog igennem den normale sundshedsordning dvs. med henvisning fra lægen hvis der er tale om et barn under 18 år

Forældrerådgivning 

Hvorfor reagerer børn i skolen eller dagsinstitution

Jeg lægger stor vægt på forældrerådgivning, da det ofte kan være nøglen til at forbedre et barns trivsel. Med min brede erfaring i at forstå og tolke børns adfærd, arbejder vi sammen om at skabe en plan, der kan skubbe udviklingen i en mere positiv retning. Det kræver dog, at man som forældre er åbne for at kigge nærmere på, hvordan man interagerer derhjemme, og hvordan dynamikkerne mellem familiemedlemmer, inklusiv søskende, spiller ind.
Selvom man altid gør sit bedste som forældre, kan der være mønstre og dynamikker, som man ikke lægger mærke til, fordi man er så tæt på situationen. Det er her, en neutral person med speciale i børnepsykologi og familiens samspil kan gøre en forskel. 

​

Børn adfærd kalder på et ønske om forandring

Selv når børns opførsel virker udfordrende eller direkte destruktiv, er der altid en mening med det. Børn viser os, gennem deres reaktioner, at de har brug for hjælp og forandring. De fortsætter med at reagere, indtil vi som omgivelser begynder at møde dem på en måde, der er mere hjælpsom og konstruktiv. Det er deres måde at fortælle os på, at noget ikke er, som det bør være.
Børn viser ofte tegn på uro, udadreagerende adfærd, stress eller angst, når de føler sig usikre eller deres behov for tryghed ikke bliver opfyldt. Hvert barn er unikt og bruger forskellige overlevelsesstrategier; nogle reagerer ved at vende følelserne indad, mens andre udtrykker dem udad. Disse reaktioner kan ofte spores tilbage til manglende struktur og forudsigelighed i deres daglige omgivelser, som for eksempel i skolen. Problemer kan også opstå i forbindelse med overgange, hvor børnene ikke får den nødvendige støtte til at navigere igennem ændringer, eller hvis der er en mangel på positiv forbindelse med voksne i deres liv. Ved at forstå og anerkende disse udfordringer, kan man bedre støtte børnene i at føle sig trygge og forståede.

Forælrerådgivning i relation til skole eller dagsinstitution

Jeg tilbyder personlig rådgivning til forældre om, hvordan man opbygger og vedligeholder et positivt samarbejde med barnets institution. Det handler ikke kun om at tackle de udfordringer, der måtte opstå, men også om at skabe en stærk og støttende bro mellem hjem og institution. Hvis du føler, at der er brug for det, kan jeg også træde direkte ind i samarbejdet med dit barns skole eller institution. Jeg er klar til at deltage i relevante møder, som for eksempel netværksmøder, for at sikre, at dit barns behov bliver hørt og forstået. Da jeg tidligere har arbejdet som psykolog PPR (se min profil) har jeg en del erfaring med at samarbjede med lærere og pædagoger. 

Børnepsykologiske undersøgelser

En børnepsykologisk undersøgelse belyser, hvordan et barn klarer sig følelsesmæssigt, i tænkning og i omgang med andre, for at finde ud af, hvad barnet har brug for, for at trives bedre både hjemme og i institutionen. Formålet er at få et klart billede af barnets udvikling og hvordan vi bedst støtter det. Undersøgelsen omfatter samtaler med forældrene om barnets tidligere udvikling og direkte observationer af barnet. Det kan være gennem samtaler, leg, eller ved at undersøge, hvordan barnet har det i daginstitutionen eller skolen, og hvordan det interagerer med sine forældre. Da jeg er mest specialiseret i at undersøge børns følelsesmæssige og sociale udvikling ligger min hovedvægt på disse områder. 
Ved ønske om en neuropsykologisk undersøgelse eller undersøgelse af eksempelvis en opmærksomhedsforstyrrelse eller en autismespektrumforstyrrelse kan jeg henvise til en af mine kollegaer med speciale på dette område. 

​

Samspilsundersøgelsen MIM

MIM (Marschak's Interaktion Metode) er en struktureret teknik til at observere og vurdere den overordnede kvalitet og natur af forholdet mellem omsorgsgivere og barn. Den består af en række enkle opgaver designet til at fremkalde adfærd inden for fire primære dimensioner for at evaluere omsorgsgivernes evne til at:
  • Sætte grænser og tilvejebringe et passende ordnet miljø (Struktur)
  • Engagere barnet i interaktion, samtidig med at være afstemt efter barnets tilstand (Engagement)
  • Opfylde barnets behov for opmærksomhed, trøst og pleje (Omsorg)
  • Støtte og opmuntre barnets bestræbelser på at opnå på et udviklingsmæssigt passende niveau (Udfordring)
  • Og barnets evne til at reagere på omsorgsgivernes indsats
MIM tager fra 30 til 60 minutter og bliver som regel optaget på video. Der er sæt af opgaver designet til at blive brugt i hver af de fire aldersgrupper: spædbarn, småbørn, førskole-/skolealder og teenager. Materialerne, der er nødvendige for at udføre opgaverne, er enkle og let tilgængelige.
Ud over at give et nærbillede af problemområder i forholdet, tilbyder MIM en unik mulighed for at observere styrkerne hos både voksen og barn samt deres forhold. Det er derfor et værdifuldt værktøj i planlægningen af behandling og i bestemmelsen af, hvordan man bedst hjælper familier med at styrke deres relationer.

​

Typiske årsager til at opsøge en børnepsykolog
​

  • Adfærdsproblemer: Udfordringer med at håndtere barnets udadreagerende adfærd som f.eks. vredeudbrud, aggressivitet eller trodsighed.
  • Emotionelle problemer: Tegn på angst, depression, lavt selvværd eller andre følelsesmæssige vanskeligheder hos barnet.
  • Udfordringer i skolen: Problemer med akademisk præstation, koncentrationsbesvær, eller udfordringer med at knytte venskaber og socialisere med jævnaldrende.
  • Store livsændringer: Skilsmisse, dødsfald i familien, flytning eller andre betydelige ændringer, der kan påvirke barnets følelsesmæssige velbefindende.
  • Udviklingsmæssige forsinkelser: Bekymringer omkring forsinkelser i barnets sproglige, motoriske eller sociale udvikling.
  • Spiseforstyrrelser: Problemer med mad, spisevaner eller kropsbillede.
  • Søvnproblemer: Vanskeligheder med at falde i søvn, natlige opvågninger eller mareridt.
  • Sorg og tab: Hjælp til at håndtere sorg eller tab i familien.
  • Angst for skole eller afvisning fra jævnaldrende: Når barnet udtrykker stærk modvilje mod at gå i skole eller synes at have svært ved at passe ind socialt.
  • Opdragelsesrådgivning: Forældre, der søger strategier og teknikker til at forbedre deres opdragelsesmetoder eller forstå deres barns behov bedre.


Billede

 MARIE DAVIDSEN-NIELSEN, 
 KLINIKKEN VED SØERNE, ØSTERBROGADE 62, 3. SAL , 2100 KBH. Ø 
TLF 53701304 
[email protected]
CVR 36220112

  • Forside
  • børnepsykolog københavn
  • Min profil
    • Artikler
  • supervision
  • kontakt & Priser
    • Priser